Du har selv nøglen –rosacea skal løses indefra

I denne artikel vil jeg give dig et overblik over nogle af de veje, du kan begive dig ud i, når du vil til bunds i din rosacea. Jeg skriver ud fra både forskning, og mine mange års erfaring i klinikken. Jeg har specialiseret mig i rosacea, og mad og livsstil er helt afgørende for, at du kan komme af med din rosacea.

Rosacea er en kronisk inflammatorisk hudsygdom i ansigtet. Den viser sig ved rødme og hævelse, udvidede blodkar, og kan også resultere i bumser. Ubehandlet kan symptomerne sprede sig til øjenbetændelse.

Rosacea rammer hyppigst kvinder i 30-årsalderen. Jeg ser dog ofte, at også helt unge kvinder og kvinder tæt på overgangsalderen udvikler rosacea. Rosacea er en autoimmun lidelse, og da der er mange faktorer, der kan trigge autoimmune lidelser, kan rosacea debutere når som helst i livet og hos både mænd og kvinder.

Rosacea opstår på grund af ubalancer inde i din krop.

Det er en autoimmun lidelse, hvor dit immunforsvar er kommet på afveje, og går til angreb på dig – din hud i ansigtet – i stedet for at fokusere på at forsvare dig mod udefrakommende farer.

Når en ubalance starter inde i kroppen, så hjælper det sjældent at forsøge at løse problemet udefra på huden. Du skal finde de helt underliggende årsager til, at rosacea er brudt ud hos dig. Din genetik, din biokemi og din livsstil er helt afgørende faktorer for, om du udvikler rosacea.

Da vores genetik, biokemi og livsstile er forskellige, betyder det også, at du må løse din rosacea med udgangspunkt i dig. Kort sagt; det som har hjulpet andre af med rosacea, hjælper ikke nødvendigvis også dig.

Det kan være et detektivarbejde du skal i gang med, og det indeholder helt sikkert større forandringer i din livsstil. Jeg hører dog fra de fleste af mine klienter, at det har været hele indsatsen værd. Rosacea fylder meget i hverdagen og nedsætter livskvaliteten for mange. At få sit ansigt tilbage kan være helt ubeskriveligt, og nye mad- og livsstilsvaner kan blive starten på et liv med meget mere energi og livskvalitet.

Der er 3 hovedelementer jeg vil komme ind på i artiklen; mikrobiomet, hullet tarm og stress. Der er mange flere elementer, der kan være relevante at arbejde med for at komme helt af med rosacea. Dog er disse 3 hovedområder nok de vigtigste at starte med.

Mikrobiomet

Vi starter med at sætte luppen på dit allerinderste mikroøkosystem; dit tarmsystem. Det er hjemsted for milliarder af mikrober, der lever af den mad du spiser. Samtidig er mikroberne helt afgørende for din sundhed. Man kan helt kort sige, at spiser du mad, der fodrer dine gavnlige mikrober, så de stortrives, så øger du din sundhed og raskhed.

En mikrobe er en mikroskopisk organisme, der er så lille, at den ikke kan ses med det blotte øje, f.eks bakterier, svampe og vira. Et mikrobiom er en samling af mikrober, der lever sammen i et fælles samfund – f.eks i menneskets tarmsystem. Somme tider kaldes mikrobiomet for tarmflora eller mikrobiota.

Mennesket starter fra fødslen med at danne sit helt eget unikke mikrobiom. Hvordan og hvor vi fødes spiller en meget central rolle for hvilke mikrober, der kommer til at leve i tarmen. En nyfødt baby opsamler ved fødslen mikrober fra morens vaginale tragt og hud, og bagefter fra de mennesker eller ting, der kommer i kontakt med babyen. Barnet ”samler” mikrober til sig gennem livet, alt afhængig af, hvor barnet befinder sig, hvem det kommer i kontakt med, om der er dyr i hjemmet, om det kommer i kontakt med jord ude i haven osv. Mikrobiomet udvikler sig gennem hele menneskets liv på baggrund af dets omgivelser.

Mikrobiomet påvirker hele kroppen, og de gavnlige tarmbakterier har mange funktioner, bl.a evnen til at producere nogle vitaminer og kortkædede fedtsyrer, hjælpe med fordøjelsen, styrke immunforsvaret, balancere humør, reducere angst, beskytte mod infektioner og nogle former for kræft. Gavnlige bakteriestammer i tarmen er også forbundet med lavere risiko for overvægt, diabetes og flere former for tarmsygdomme.

Hvis der er for mange uhensigtsmæssige bakterier eller for få af de gavnlige bakterier i mikrobiomet, kan der opstå ubalancer i sundheden og i værste tilfælde sygdom. De gavnlige bakterier i tarmen påvirkes af din livsstil. De kan uddø ved stress, operation, sygdom, traumer og usunde spisevaner.

Antibiotika slår sygdomsfremkaldende bakterier ihjel. Men desværre overlever mange af de gavnlige bakterier ikke antibiotika. Du kan holde dit mikrobiom sundt ved at spise mad, der fodrer de gavnlige bakterier, og undgå at spise mad, der fodrer de dårlige bakterier.

Når du er ramt af rosacea, er det en god ide, at efterse dit mikrobiom. I klinikken hører jeg ofte, at der har været fordøjelsesudfordringer gennem mange år. Og det påvirker mikrobiomet i negativ retning. Du skal tjekke din kost igennem for at sikre, at du spiser mad, der fodrer dit mikrobiom, og ad den vej styrker dit immunforsvar. Du kan også få lavet laboratorieanalyser (på private laboratorier), der kan give dig en status på, hvem der bor i din tarm, og ikke mindst, hvem der mangler.

Leaky gut

Nu dykker vi ned i din tyndtarm. Her er tarmvæggen en vigtig barriere, der sørger for, at næringsstoffer fra tarmen, sendes videre ud i blodbanen. Tarmvæggen skal også beskytte din krop mod at, uønskede bakterier, virusser, toksiner og andre stoffer transporteres ud i blodbanen, da det vil give uheldige reaktioner i kroppen; bl.a signalstoffer, der skaber inflammationer.

Tarmvæggen består af et lag celler, der har opgaven med at holde din tarm tæt – sørge for at kun tilladte næringsstoffer sendes videre ud i blodbanen. Disse tarmvægsceller holdes tæt forbundne ved hjælp af små proteinforbindelser, kaldet tight junctions.

Velfungerende tarmvægsceller og tight junctions er nøglen til, at der er styr på, hvad der sendes fra tarmen og videre ud i din blodbane.

Leaky gut er det engelske begreb for hullet tarm, utæt tarm eller gennemtrængelig tarm. Det er tilstanden, hvor tarmvæggen ikke længere er tæt, og derfor ikke kan kontrollere, hvad der kommer ud i blodbanen. Det kan være tight junctions, der er blevet ødelagte, og det kan være tarmvægscellerne er blevet dysfunktionelle på grund af f.eks inflammation eller næringsstofmangler.

Når tarmen er blevet utæt, giver det mulighed for, at tarmindhold, som ikke må transporteres ud i blodbanen, smutter gennem tarmvæggens restriktive system, og bevæger sig ud i blodbanen. Her vil immunforsvaret straks reagere, fordi det opdager, at der er ”ting” i blodbanen, der er forbudte og som kan forårsage skader. Og nu starter en kaskade af processer der bl.a kan resultere i fødevarereaktioner og inflammationer. Nogle studier har vist, at øget utæt tarm kan være medårsag til migræne, depression og autoimmune sygdomme.

Der er flere forskellige årsager til at tyndtarmen kan blive utæt. Virale og bakterielle infektioner, antibiotika og anden medicin, toksiner, stress, inflammation og ubalancer i mikroberne i tarmen er mulige årsager.

Utæt tarm er en af de vigtige brikker i puslespillet, når du har rosacea. Genopbygning af tyndtarmen og bygge funktionsdygtige tarmvægsceller er starten på, at immunforsvaret kan stoppe den overaktivering, der ses ved autoimmune sygdomme.

Stress

Din krops stress system håndterer både fysiske (f.eks brækket ankel) og mentale (f.eks bekymringer) stressfaktorer. Kronisk stress er en term, der bruges om længerevarende mentalt stress, der kan have vidtrækkende effekter på hele din krop. Mennesker, der oplever høje niveauer af kronisk stress er mere udsatte for at udvikle hjertekarsygdomme, depression, diabetes, demens, cancer, fordøjelsesproblemer og meget mere.

Flere nylige studier har tilmed vist, at mentalt stress og stressrelaterede hormoner, som f.eks cortisol, spiller en rolle i sygdomsudviklingen af autoimmune sygdomme. Det ser ud til, at stressudløste neuroendokrine hormoner fører til immundysregulering, der kan resultere i øget cytokinproduktion. Cytokiner er signalmolekyler, der får celler til at tale sammen, når kroppen har brug for en aktivering af immunforsvaret. En øgning i disse signalmolekyler kan øge aktiviteten i immunforsvaret og dermed øge kroppens inflammation.

Det er en af årsagerne til, at du skal få et overblik over dine stressniveauer, når du vil af med rosacea. Stressudløste faktorer kan være alt fra arbejdsrelateret stress, livsstress, bekymringer, sorg, infektioner, traumer, fødevarereaktioner m.m.

Hudpleje

Her til sidst vil jeg huske dig på, at alt hvad du smører på din hud, fortsætter ind i din blodbane. Læs ingredienslisten på dine hudplejeprodukter grundigt. Undgå tilsætningsstoffer og parfume. En krop i ubalance har ikke brug for, at du tilfører den endnu mere kemi, der kræver at dine cellerne skal på overarbejde.

Man kan næsten sige: ”hvis du ikke vil spise det – så undgå at komme det på din hud….”

DIN mad er DIN medicin. Når du spiser dig ud af rosacea, så optimerer du samtidig din samlede sundhed og livskvalitet.

Har du spørgsmål til min artikel er du velkommen til at ringe eller skrive til mig.

Referencer

König J, Wells J. Intestinal barrier function in health and disease. Clin Transl Gastroenterol. 2016 Oct 20;7(10):e196. doi: 10.1038/ctg.2016.54.
Farré R, Fiorani M. Intestinal permeability, inflammation and the role of nutrients. Nutrients. 2020;12(4):1185. doi:10.3390/nu12041185
Helander HF, Fändriks L. Surface area of the digestive tract – revisited. Scand J Gastroenterol. 2014 Jun;49(6):681-9. doi: 10.3109/00365521.2014.898326.
Turner JR. Molecular basis of epithelial barrier regulation: from basic mechanisms to clinical application. Am J Pathol. 2006;169(6):1901-1909. doi:10.2353/ajpath.2006.060681
Visser J, Rozing J.Tight junctions, intestinal permeability, and autoimmunity: celiac disease and type 1 diabetes paradigms. Ann NY Acad Sci. 2009;1165:195-205. doi:10.1111 /j.1749-6632.2009.04037.
Bischoff SC, Barbara G. Intestinal permeability- a new target for disease prevention and therapy. BMC Gastroenterol. 2014;14:189. doi:10.1186/s12876-014-0189-7.
Karl JP, Margolis LM. Changes in intestinal microbiota composition and metabolism coincide with increased intestinal permeability in young adults under prolonged physiological stress.
Am J Physiol Gastrointest Liver Physiol. 2017 Jun 1;312(6):G559-G571. doi: 10.1152/ajpgi.00066.2017.
Stojanovich L, Marisavljevich D. Stress as a trigger of autoimmune disease. Autoimmun Rev. 2008 Jan;7(3):209-13. doi: 10.1016/j.autrev.2007.11.007. Epub 2007 Nov 29. PMID: 18190880.
Yaribeygi H, Panahi Y, Sahraei H, Johnston TP, Sahebkar A.The impact of stress on body function:A review. EXCLI J. 2017;16:1057‐1072. doi:10.17179/excli2017-480
Stress and your health. U.S. Department of Health and Human Services. https://www.womenshealth.gov/mental-health/good-mental-health/stress-and-your-health. Updated March 2019 Accessed April 2021
American Psychological Association. Stress effects on the body. http://www.apa.org/topics/stress/body. Published November 1, 2018.Accessed April 2021
Vyas S, Rodrigues AJ, Silva JM, et al. Chronic Stress and Glucocorticoids: From Neuronal Plasticity to Neurodegeneration. Neural Plast. 2016;2016:6391686. doi:10.1155/2016/6391686
Mravec B, Horvathova L, Padova A. Brain Under Stress and Alzheimer’s Disease. Cell Mol Neurobiol. 2018;38(1):73‐84. doi:10.1007/s10571-017-0521-1
Wirtz PH, von Känel R. Psychological Stress, Inflammation, and Coronary Heart Disease. Curr Cardiol Rep. 2017;19(11):111. Published 2017 Sep 20. doi:10.1007/s11886-017-0919-x
Centers for Disease Control and Prevention.Tips for Coping with Stress. https://www.cdc.gov/violenceprevention/about/copingwith-stresstips.html. Updated November 2020. Accessed April, 2021